HomeUdlevering til Ukraine: Domstolsprøvelse, Dobbelt Strafbarhed og Dine Rettigheder
Ukraine kan anmode Danmark og andre lande om udlevering af personer, der er mistænkt for eller dømt for strafbare handlinger gennem bilaterale aftaler og Den Europæiske Konvention om Udlevering fra 1957. Dansk domstolsprøvelse udgør kernen i processen – retten vurderer både juridiske krav og menneskerettighedsrisici, især i lyset af den igangværende væbnede konflikt. Justitsministeren træffer endeligt afgørelse efter domstolenes godkendelse, og denne ministerielle skønsfrihed betyder i praksis, at selv juridisk tilladelige udleveringer kan nægtes af politiske eller humanitære grunde.
TL;DR
Ukraine kan anmode Danmark om udlevering via Den Europæiske Konvention om Udlevering (1957) og bilaterale aftaler. Processen kræver domstolsgodkendelse og ministeriel afgørelse. Udlevering kan nægtes, hvis handlingen ikke er strafbar i Danmark (dobbelt strafbarhed), hvis der er risiko for tortur eller umenneskelig behandling (ECHR artikel 3), eller hvis den eftersøgte er dansk statsborger. Den aktive væbnede konflikt i Ukraine udgør et selvstændigt grundlag for nægtelse. Udlevering til ukrainske områder under russisk kontrol er i praksis udelukket. Er du ramt af en Interpol Red Notice, kan du klage til CCF.
Nøglepunkter
- Danmarks grundlag: Den Europæiske Konvention om Udlevering (1957) og bilaterale aftaler med Ukraine
- Dobbelt strafbarhed kræves – handlingen skal være strafbar i både Danmark og Ukraine med mindst ét års fængsel
- Danske statsborgere kan som hovedregel ikke udleveres til tredjelande uden for EU, hvilket ofte overrasker mennesker, der ikke anede, at de var eftersøgt
- ECHR artikel 3-vurdering er obligatorisk: risiko for tortur eller umenneskelig behandling kan standse udlevering
- Krigen påvirker konkret vurdering af sikkerheden ved udlevering til konfliktområder
⚠️ Time is critical — every day matters
Get a free case assessment
Our team specialises in cases with an international element. We review applicable treaties, assess risks, and prepare an action plan.
Hvad er udlevering til Ukraine, og hvornår anvendes det?
Når Ukraine formelt anmoder Danmark om at overlevere en person, der er eftersøgt for strafbare forhold, sker der udlevering. Grundlaget er Ukraines medlemskab af Europarådet siden 1995 og ratifikationen af Den Europæiske Konvention om Udlevering – det primære juridiske redskab til samarbejde mellem de to lande.
Dansk lov kræver dobbelt strafbarhed. Simpelt sagt: handlingen skal være kriminaliseret i både Danmark og Ukraine, og strafferammen skal mindst være ét år fængsel i begge lande. Betyder det, at handlinger, som kun er forbrydelse i Ukraine, ikke fører til udlevering? Ja. Det omvendte gælder også – handler, som Danmark kriminaliserer, men Ukraine ikke, kan ikke danne grundlag for udlevering.
Udlevering anvendes typisk ved:
- Økonomisk kriminalitet: bedrageri, hvidvask, skattesvig
- Voldskriminalitet med alvorlige følger eller dødsfald
- Narkotikakriminalitet med grænseoverskridende karakter
- Korruption på højt niveau med offentlige midler involveret
Interpol spiller en koordinerende rolle. Når Ukraine udsteder en international arrestordre, distribueres den gennem Interpols system som en Red Notice – en anmodning til medlemslande om at lokalisere og midlertidigt anholde personen. Red Notices er ikke juridisk bindende, men informationsværktøjer. De skal følges op af en formel udleveringsanmodning, men de fungerer ofte som det første signal, som personen får om at være eftersøgt.
International Criminal Court har haft jurisdiktion over visse forbrydelser på ukrainsk territorium siden 2015, da Ukraine accepterede ICC’s kompetence. ICC-sager vedrører krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden og følger Rome Statute-procedurer – ikke traditionelle udleveringsregler. Når ICC udsteder en arrestordre, har medlemsstater pligt til at arrestere og overlevere personen direkte til ICC i Haag. Det er overleveringsprocedure, ikke udlevering.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol overvåger alle udleveringssager gennem ECHR artikel 3, som forbyder tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling. Før Danmark kan godkende udlevering til Ukraine, skal myndighederne vurdere risikoen for menneskerettighedskrænkelser konkret i den enkelte sag. Det betyder, at selv hvis alle juridiske betingelser er opfyldt, kan én konkret risiko standse hele processen.
Hvordan fungerer udleveringsproceduren fra Danmark til Ukraine?
Det starter med, at det ukrainske justitsministerium sender en formel anmodning gennem diplomatiske kanaler til det danske justitsministerium. Anmodningen skal indeholde detaljeret dokumentation for den mistænkte handling, juridisk grundlag og identifikation af personen.
Rigsadvokaten modtager sagen og foretager en foreløbig juridisk vurdering. Hvis formelle betingelser er opfyldt, kan dansk politi anholde personen på baggrund af en kendelse fra Københavns Byret eller den ret, hvor personen befinder sig. Anholdelsen starter et klokkespil, der kan vare år.
Anmodning og verifikation. Det ukrainske justitsministerium sender dokumentation gennem Justitsministeriets internationale enhed. Alt skal oversættes til dansk eller engelsk og autentificeres.
Anholdelse. Dansk politi kan anholde personen, hvis mistanke og undvigelsesrisiko er tilstede. Inden 24 timer skal personen fremstilles i grundlovsforhør.
Grundlovsforhør. Retten afgør varetægtsfængsling. Personen har ret til forsvarsadvokat straks.
Retsmøder. Byretten behandler udleveringsanmodningen i hovedretsmøde, hvor anklagemyndighed og forsvar fremlægger argumenter. Retten vurderer juridiske betingelser, identitet og menneskerettighedsrisici.
Retskendelse. Byretten afgør, om betingelserne for udlevering er opfyldt. Afgørelsen kan ankes til landsretten inden 14 dage.
Ministeriel godkendelse. Her kommer det afgørende trin: selvom domstolene godkender udlevering, træffer justitsministeren den endelige administrative beslutning. Ministeren kan af politiske eller humanitære grunde nægte udlevering, selvom alle juridiske betingelser er opfyldt. Det betyder, at domstolsafgørelse ikke garanterer udlevering.
Sagsbehandlingen varierer. Simple sager tager tre til seks måneder. Komplekse sager med anke og omfattende bevismateriale kan strække sig til to år eller længere. Under hele forløbet kan personen være varetægtsfængslet, medmindre retten beslutter løsladelse mod sikkerhedsstillelse – en periode uden kendt enddato.
Den Europæiske Konvention om Udlevering artikel 12 specificerer minimumskravene. Ukraine skal fremlægge disse for at møde danske og europæiske standarder:
- Original eller bekræftet kopi af arrestordre eller dom fra kompetent ukrainsk domstol
- Detaljeret beskrivelse af handlingerne – præcise datoer, steder, omstændigheder
- Teksten af den ukrainske straffebestemmelse med angivelse af strafferammen
- Præcis identifikation: navn, fødselsdato, nationalitet, fotografi, fingeraftryk
- Forsikring om, at udlevering søges til retsforfølgelse og ikke af politiske, racemæssige eller religiøse grunde
Alle dokumenter skal oversættes til dansk eller engelsk af autoriseret translatør. Juridiske begreber må oversættes præcist – ellers kan danske myndigheder ikke vurdere, om dobbelt strafbarhed foreligger. Mangelfulde eller manglende dokumenter fører til afvisning. Danske domstole lægger vægt på proceduremæssig korrekthed og vil ikke godkende udlevering uden grundlæggende dokumentation.
Hvornår kan udlevering til Ukraine nægtes efter dansk og europæisk ret?
Danmark kan og skal afvise udlevering i visse situationer, selvom formelle betingelser ellers er opfyldt. Afvisningsgrunde deles i absolutte – hvor udlevering aldrig må ske – og fakultative – hvor Danmark har skøn.
Politiske forbrydelser. Danmark må ikke udlevere nogen for handlinger, der anses for politiske forbrydelser – handlinger rettet mod statens politiske struktur eller udført med politisk motiv. Skatteunddragelse, økonomisk kriminalitet og almindelig vold betragtes normalt ikke som politiske forbrydelser, selvom de begås af politiske personer.
Dobbelt straf. Ne bis in idem-princippet forbyder det: hvis personen allerede er blevet straffet eller frifundet i Danmark for præcis den samme handling, kan udlevering ikke ske. Princippet er nedfældet i ECHR tillægsprotokol 7 artikel 4.
Forældelse. Ville forbrydelsen være forældet efter dansk ret? Så kan udlevering nægtes, selvom den ikke er forældet efter ukrainsk ret.
Dødsstraf. Danmark udleverer aldrig til lande, hvor personen risikerer død, medmindre den anmodende stat giver bindende garantier om, at dødsstraffen ikke idømmes eller fuldbyrdes. Ukraine afskaffede dødsstraffen i 2000, så denne grund er sjældent relevant.
Dansk statsborgerskab. Danske statsborgere kan som udgangspunkt ikke udleveres til tredjelande uden for EU. Dette følger af dansk grundlovstradition, selvom det ikke er eksplicit formuleret i grundloven. Praktisk betyder det, at mange danske borgere tror, at statsborgerskabet beskytter dem – helt eller delvis. Det sker ikke altid.
Alvorlig sygdom eller humanitære forhold. Hvis udlevering medfører konkret og alvorlig sundhedsrisiko, eller hvis ekstraordinære humanitære grunde foreligger, kan justitsministeren nægte udlevering.
Risiko for menneskerettighedskrænkelser. ECHR artikel 3 forbyder udlevering, hvis begrundet grund til at tro, at personen udsættes for tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Denne vurdering kræver konkrete beviser om forholdene i Ukraine – ikke antagelser.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at medlemsstater skal undersøge modtagerlandets forhold grundigt. Generelle rapporter om dårlige fængselsforhold er ikke nok – der skal være konkret risiko for den specifikke person i den specifikke situation.
Danske statsborgere nyder særlig beskyttelse mod udlevering til tredjelande som Ukraine. Mens EU-medlemsstater kan udlevere egne statsborgere gennem europæisk arrestordre, gælder det ikke for lande uden for EU.
Dansk praksis følger et stærkt princip: danske statsborgere skal retsforfølges i Danmark for handlinger begået i udlandet. Rigsadvokaten kan rejse tiltale i Danmark baseret på oplysninger fra den udenlandske stat. Det betyder ikke, at statsborgerskab giver fuldstændig immunitet – det betyder, at Danmark skal forsøge at retsforfølge selv.
Undtagelser findes dog:
- Personen blev først dansk statsborger efter den påståede forbrydelse
- Personen har også ukrainsk statsborgerskab og opholder sig primært i Ukraine
- Forbrydelsen er særlig grov, og retsforfølgelse i Danmark er bevismæssigt umulig
I disse tilfælde foretager domstolene en konkret vurdering, hvor statsborgerskabet indgår som ét element blandt andre.
Alternativet til udlevering er strafoverførelse. Hvis personen allerede er dømt i Ukraine, kan den ukrainske dom under visse betingelser fuldbyrdes i Danmark, så personen afsoner straffen her. Det kræver accept fra både Danmark, Ukraine og den dømte person – sjældent hele pakken stemmer.
ECHR artikel 3 giver absolut beskyttelse mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling. Dette forbud kan aldrig fraviges, uanset hvor alvorlig den påståede forbrydelse er. Danske domstole skal derfor altid vurdere menneskerettighedsrisici, før de godkender udlevering til Ukraine.
Fængselsforholdene i Ukraine er blevet kritiseret af flere internationale organisationer. Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur har rapporteret om overbefolkning, utilstrækkelig lægehjælp og dårlige hygiejniske forhold i flere ukrainske fængsler. Disse generelle forhold betyder dog ikke automatisk, at udlevering skal nægtes.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har udviklet en trin-for-trin test for vurdering af artikel 3-risici:
Generel risikovurdering – Er der dokumenterede problemer med tortur eller umenneskelig behandling i det relevante land?
Individuel risikovurdering – Foreligger der konkrete grunde til at tro, at netop denne person vil blive udsat for misbrug?
Diplomatiske forsikringer – Har myndighederne i det anmodende land givet troværdige garantier om human behandling?
Overvågningsmekanismer – Findes der effektive kontrolmekanismer til at sikre, at garantierne overholdes?
Hvis vurderingen konkluderer, at der er en reel risiko for artikel 3-krænkelser, skal Danmark nægte udlevering, uanset hvor alvorlig forbrydelsen er. Dette princip gælder også for personer mistænkt for terrorisme eller andre grove forbrydelser.
Diplomatiske forsikringer fra Ukraine kan styrke sagen for udlevering, men deres juridiske vægt afhænger af Ukraines track record med at overholde tidligere garantier. Danske domstole vil undersøge, om Ukraine har effektive nationale mekanismer til at sikre overholdelse.
Hvilken rolle spiller EU-lovgivning i udlevering til Ukraine?
Ukraine er ikke medlem af EU, hvilket betyder, at den europæiske arrestordre ikke finder anvendelse. I stedet følger udlevering de traditionelle mellemstatslige regler baseret på bilaterale aftaler og multilaterale konventioner som Den Europæiske Konvention om Udlevering.
EU-lovgivning påvirker dog indirekte udleveringssager gennem databeskyttelsesregler og grundlæggende rettigheder. Når danske myndigheder udveksler personoplysninger med Ukraine i forbindelse med en udleveringssag, skal de overholde databeskyttelsesforordningen (GDPR). Dette betyder, at oplysninger kun må videregives, når der er et solidt juridisk grundlag, og når Ukraine kan garantere et passende beskyttelsesniveau.
EU's rammeafgørelse om den europæiske arrestordre fra 2002 har skabt et forenklet system for udlevering mellem EU-medlemslande, hvor kravet om dobbelt strafbarhed er afskaffet for 32 kategorier af forbrydelser. Dette gælder ikke for Ukraine, hvor dobbelt strafbarhed stadig er et absolut krav.
Den europæiske arrestordre anvendes udelukkende mellem EU-medlemsstater og erstatter traditionelle udleveringsprocedurer med et strømlinet judicielt samarbejdssystem. Ukraine er ikke omfattet af denne ordning.
For udlevering til Ukraine skal Danmark følge de længere og mere formelle procedurer under Den Europæiske Konvention om Udlevering. Dette indebærer diplomatisk udveksling af dokumenter, domstolsprøvelse efter traditionelle udleveringskriterier og ministeriel godkendelse.
Ukraine har en associeringsaftale med EU, der styrker det juridiske samarbejde på visse områder, men udvider ikke den europæiske arrestordre til at omfatte Ukraine. Selv hvis Ukraine på sigt bliver EU-medlemsstat, vil implementering af arrestordresystemet kræve omfattende reformer af det ukrainske retssystem.
Hvordan påvirker krigen i Ukraine udleveringssager?
Den russiske invasion af Ukraine i 2022 og den fortsatte væbnede konflikt har skabt nye juridiske og praktiske udfordringer for udleveringssager. Danske domstole skal vurdere, om udlevering er sikkerhedsmæssigt og menneskeretligt forsvarlig i en krigssituation.
Sikkerhedsvurderingen omfatter flere dimensioner:
- Fysisk sikkerhed under transport – Kan personen sikkert transporteres til Ukraine gennem konfliktområder?
- Fængslers sikkerhed – Er fængselsanlæggene mål for militære angreb?
- Retssystemets funktionsevne – Fungerer domstolene stadig normalt, eller er retssikkerheden kompromitteret af krigen?
- Risiko for vilkårlig tilbageholdelse – Er der øget risiko for, at civile tilbageholdes uden retfærdig rettergang på grund af krigens tilstand?
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i tidligere sager om udlevering til lande i konflikt understreget, at den generelle sikkerhedssituation skal indgå i vurderingen af artikel 3-risici. Udlevering til et land i aktiv krigsførelse kan udgøre umenneskelig behandling, hvis personen derved udsættes for fare for liv og lemmer.
Interpol har udstedt retningslinjer for medlemslandes håndtering af Red Notices og udleveringsanmodninger i forhold til konfliktområder. Disse retningslinjer anbefaler, at lande foretager individuelle risikovurderinger og suspenderer udlevering, hvis sikkerheden ikke kan garanteres.
Ukraine hævder fortsat fuld jurisdiktion over alle territorier inden for sine internationalt anerkendte grænser, herunder de områder, der midlertidigt er besat af Rusland. Efter folkeretten ændrer militær besættelse ikke den legitime stats suverænitet.
Danmark kan dog ikke udlevere nogen til områder, hvor der er reel risiko for, at personen overføres til en tredjestat uden dansk kontrol. Hvis udleveringen sker til et område under russisk kontrol, ville personen reelt blive overleveret til Rusland, ikke Ukraine. Dette ville udgøre en krænkelse af ECHR artikel 3 og den grundlæggende tillid, som udleveringssystemet bygger på.
Danske myndigheder skal derfor præcist afdække, hvor personen skal opholde sig efter udlevering. Hvis den påståede forbrydelse blev begået i et besat område, og personen skal retsforfølges eller afsone straf der, vil danske domstole meget sandsynligt nægte udlevering på grund af manglende kontrol med personens skæbne.
International Criminal Court undersøger krigsforbrydelser begået på ukrainsk territorium af både russiske og ukrainske styrker. Hvis en person er mistænkt for krigsforbrydelser, kan ICC udstede en arrestordre, hvilket ville have forrang for nationale udleveringsanmodninger. ICC-procedurer følger Rome Statute og involverer direkte overlevering til domstolen i Haag, ikke til den nationale stat.
Hvad kan man gøre, hvis Ukraine anmoder om udlevering?
Hvis du bliver bekendt med, at Ukraine har anmodet om din udlevering eller har udstedt en Interpol Red Notice mod dig, skal du handle hurtigt og strategisk. Tid er kritisk, da visse proceduretrin har korte frister.
Kontakt en advokat straks – Du har ret til juridisk bistand fra det øjeblik, du bliver bekendt med anmodningen eller anholdt. En advokat med erfaring i internationale udleveringssager kan vurdere styrken af den ukrainske anmodning og identificere forsvarsgrunde.
Undgå udtalelser til politiet – Du har ret til at forholde dig tavs under afhøringer. Udtalelser kan bruges mod dig både i den danske udleveringssag og senere i Ukraine. Lad din advokat håndtere kommunikationen.
Indhent dokumentation – Hvis du kan dokumentere risiko for forfølgelse, dårlig behandling eller andre menneskerettighedsproblemer i Ukraine, skal denne dokumentation fremskaffes hurtigt. Internationale menneskerettighedsrapporter, lægeerklæringer og ekspertvurderinger kan styrke dit forsvar.
Vurder juridiske muligheder – Din advokat skal analysere, om den ukrainske anmodning opfylder formelle krav om dobbelt strafbarhed, dokumentation og procedurekorrekthed. Mange anmodninger afvises på grund af mangelfuld dokumentation.
Forskellige forsvarslinjer kan være relevante afhængigt af din situation:
Anfægtelse af identitet – Hvis anmodningen er baseret på forkert identifikation, skal dette dokumenteres tydeligt. Fejlagtige Interpol-data eller navnesammenfald forekommer og kan rettes.
Politisk forfølgelse – Hvis udleveringsanmodningen er politisk motiveret, kan Danmark ikke godkende udlevering. Du skal dog dokumentere den politiske dimension konkret, ikke blot påstå den.
Menneskerettighedsrisici – Dokumentation fra Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur, internationale NGO'er eller eksperter i ukrainske fængselsforhold kan understøtte argumentet om artikel 3-risiko.
Dobbelt strafbarhed mangler – Hvis den handling, du er mistænkt for, ikke er kriminaliseret i Danmark, eller hvis strafferammen er under ét år, kan udlevering ikke finde sted.
Forældelse – Hvis forbrydelsen ville være forældet efter dansk ret, kan dette anvendes som forsvarsgrund.
Hvis Ukraine har udstedt en Red Notice gennem Interpol, kan du indgive en klage til Commission for the Control of Interpol's Files (CCF). CCF er Interpols uafhængige kontrolorgan, der sikrer, at data behandles i overensstemmelse med Interpols vedtægter og regler.
CCF kan:
- Slette en Red Notice, hvis den er baseret på politisk forfølgelse
- Slette data, hvis anmodningen ikke opfylder Interpols databeskyttelsesregler
- Beordre Interpol til at begrænse adgangen til oplysningerne
En klage til CCF skal indgives skriftligt og indeholde detaljeret juridisk argumentation. Processen er fortrolig, og CCF træffer afgørelse inden for typisk seks til tolv måneder. En fjernelse af Red Notice kan forbedre dine chancer for at undgå anholdelse i andre lande betydeligt.
Frequently Asked Questions
Kan Danmark udlevere sine egne statsborgere til Ukraine?
Danske statsborgere kan som udgangspunkt ikke udleveres til tredjelande som Ukraine. Dansk praksis følger princippet om, at danske statsborgere skal retsforfølges i Danmark for forbrydelser begået i udlandet. Der findes undtagelser, hvis personen primært opholder sig i Ukraine, har dobbelt statsborgerskab, eller hvis forbrydelsen er ekstraordinært grov og retsforfølgelse i Danmark ikke er mulig. Retsforfølgelse i Danmark baseret på ukrainske oplysninger er en almindelig alternativ løsning.
Hvor lang tid tager en udleveringssag fra Danmark til Ukraine?
Det varierer. Simple sager – få vidner, klart bevismateriale – afgøres på tre til seks måneder fra anmodning til afgørelse. Betyder konkret: hvis sagen kommer ind i januar, kan du forvente afgørelse inden påske, så planlæg derefter.Komplekse sager er en helt anden historie. Omfattende bevismateriale, anker til landsretten, eller hvis Ukraine skal sende supplerende dokumentation – det kan strække sig til to år eller mere. I mellemtiden kan personen være varetægtsfængslet, medmindre retten bevilger løsladelse mod sikkerhedsstillelse.
Hvad er forskellen mellem udlevering og en europæisk arrestordre?
Den europæiske arrestordre er simpelthen hurtigere. Det system gælder kun mellem EU-medlemsstater, springer de traditionelle diplomatiske kanaler over, og dobbelt strafbarhed er ikke et krav for 32 forbrydelseskategorier – alvor nok forbrydelser.Ukraine ligger uden for EU. Sager dertil følger Den Europæiske Konvention om Udlevering – længere procedure, flere varslinger, dobbelt strafbarhed krævet, domstolsprøvelse, ministeriel godkendelse til sidst. Det betyder måneders ekstra arbejde for dine advokater og betydeligt længere ventetid før afgørelse.
Kan krigen i Ukraine stoppe en udleveringssag?
Ja. En igangværende væbnet konflikt kan være juridisk grund til afvisning. Dansk domstol skal spørge sig selv: udleverer vi denne person til et område under aktiv krigsførelse?Konkrete farer omfatter militære angreb på fængsler, umulig transport gennem konfliktområder, og at retssystemet selv kan være kollapset. ECHR artikel 3 forbyder udlevering, hvis personen risikerer umenneskelig behandling blot på grund af situationen på stedet. Hver sag afhænger af, præcis hvor i Ukraine personen skal opholde sig – en by langt fra fronten er ikke det samme som Donetsk.
Hvordan kan jeg udfordre en Interpol Red Notice udstedt af Ukraine?
Indgiv klage til Commission for the Control of Interpol’s Files (CCF) – Interpols egen uafhængige kontrolinstans. Du skal dokumentere at notifikationen bygger på politisk forfølgelse, krænker Interpols forbud mod politiske indgreb, eller bryder databeskyttelsesregler.Processen er skriftlig og fortrolig. Hvis CCF afgør at slette notifikationen eller begrænse dens cirkulation, falder meget af presset væk – ingen rødt flag ved lufthavne eller grænseovergange. En u003ca href=u0022https://nordinterpollawyers.com/da/vores-sager/fjernelse-af-data-fra-interpol-georgisk-statsborger-ukraine/u0022u003esuccesfuld fjernelse af data fra international eftersøgningu003c/au003e reducerer konkret risiko for anholdelse i tredjelande betydeligt.
Hvad sker der, hvis jeg nægter at samarbejde i en udleveringssag?
Nægtelse påvirker ikke det juridiske grundlag for sagen. Men det kan betyde varetægtsfængsling, hvis retten ser risiko for undvigelse.Du har ret til at forholde dig tavs – denne ret skal respekteres. Din advokat kan føre dit forsvar uden dig, men det er sjældent den stærkeste strategi. Dokumentation og forklaring fra dig selv gør forsvaret betydeligt bedre. Manglende samarbejde kan også påvirke, om du forbliver fængslet under hele sagsprocessen.
Kan jeg anke en afgørelse om udlevering til Ukraine?
Ja. Du har 14 dage til at anke byrettens afgørelse til landsretten. Anken kan handle både jura og fakta – hvem du er, om forbrydelsen også er strafbar i Danmark, menneskerettighedsrisici.Landsrettens afgørelse kan i særlige tilfælde videre til Højesteret, men kun hvis Procesbevillingsnævnet giver tilladelse – og det sker typisk kun hvis sagen rejser principielle juridiske spørgsmål. Her er det vigtige: selv hvis domstolene godkender udlevering, træffer justitsministeren den endelige afgørelse. Ministeren kan af humanitære eller politiske grunde sige nej, selvom domstolene siger ja.
